Anmeldelse af bikini bootcamp x2

Det skal åbenbart ikke være nemt

Søndag havde min dejlige kæreste fødselsdag, og det valgte vi at fejre med is på Ismageriet. Det var lækkert som altid, og bagefter ville vi køre en lille tur. Vi var sammen med et vennepar, solen skinnede og humøret var højt. Pludselig ændrede alt dette sig. Vi befandt os i en trafikulykke, som jeg stadig ikke kan forstå kunne ske. At vi alle er mere eller mindre uskadte er et sandt mirakel, og jeg vil gerne sende et kæmpe kys til hvem end, der holdt hånden over os. Heldigvis var det ikke vores tid til at takke af endnu. Uheldet startede, da vi holdt tilbage for en lille pige ved en fodgængerovergang. Hun har vel været omkring 7 år og enormt usikker i trafikken. Det spottede vi hurtigt, så Christopher satte farten ned i god tid for, at hun skulle være rolig. Hun gik først ud på vejen, da vi holdt helt stille omkring 1-2 meter fra overgangen. Pludselig ud af ingen ting hørte jeg mit livs største knald, det lød som metal smadret mod sten, bare højere end man kan forestille sig. Jeg kan huske, at jeg kiggede rundt og fik øjenkontakt med de andre i bilen, og jeg kan huske, vi var bange. Det næste der sker er, at jeg vender mig mod min kæreste, og får fremstammet om han er okay. Han er rystet, men han virker okay. Han svarer ikke, men han sparker døren til bilen op i ren Arnold stil. Stærke mand! Jeg får vendt mig om, og jeg ser at bagruden er væk, og at der holder en stor hvid bil oveni den lille Golf vi kørte i. Det begyndte så småt at gå op for mig, hvad der var sket. Min kæreste rev min dør op, men jeg blev siddende i chok. Christopher skreg over smerte i nakken, min kæreste ringede 112 og en tilfældig mand løb ind og holdt Christophers hoved på plads. Først herefter gik jeg ud af bilen. Jeg fik vredet min fod på vejen ud, men det tænkte jeg ikke over. Da jeg kom ud fik jeg overblik over ulykken. Bilen holdt 18 meter fra der, hvor vi stoppede. Den var knækket på midten, dørene kunne ikke lukke og den var smadret bagtil. Kort sagt: Totalt skadet. Jeg kiggede efter pigen, og jeg åndede lettet op, da jeg så, at hun var nået over vejen uden en skramme. Puha. Når man ser billeder og video fra uheldet, er det ufatteligt, at vi er okay. Christopher blev kørt med ambulance, men han kom hurtigt hjem igen. Min kæreste og jeg tog først på skadestuen om aftenen, og der brugte vi faktisk hele natten. Han endte i halskrave, da de frygtede delvist brækket nakke, og det gjorde mig ked af det. Jeg var utrolig urolig hele natten, men heldigvis slap vi med skrækken. Vi har begge forstuvet nakken og jeg har også forstuvet foden. Heldigt sluppet! Desværre kan jeg ikke træne det næste stykke tid, og det sutte altså maks røv. Jeg var lige inde i en god rytme. Øv med ekstra øv på.

Vi er i live, og på trods af skader er humøret højt. Jeg har netop bestilt tre træningstoppe, som jeg glæder mig enormt meget til at modtage. Jeg burde være i stand til at cykle i Fitness World snart, så jeg tror, jeg starter op med det i næste uge. Så får min krop lige pause i den her uge i stedet. Sådan må det være. Jeg skal bare huske at tænke over, hvad jeg kommer i munden!

Skærmbillede 2015-04-21 kl. 16.49.17 Skærmbillede 2015-04-21 kl. 16.49.29 Skærmbillede 2015-04-21 kl. 16.49.38

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af bikini bootcamp x2