I dag havde jeg en privat time med min personlige træner, Kim. Han havde på forhånd advaret mig om, at det ville blive hård syretræning, der ville komme til at kunne mærkes. Yes, tænkte jeg, den klarer jeg! Den tanke droppede jeg hurtigt igen og erstattede den i stedet med: “Lad mig bare overleve, kære træningsgud”. Jeg tager ikke pis på jer, når jeg siger, at mine ben halvvejs igennem ikke virkede mere. Jeg lavede en øvelse med håndvægte i hænderne, hvor jeg tog et skridt op på en kasse med det ene ben og så et skridt ned med det modsatte ben, lidt som step. Første gang jeg trådte ned, kollapsede mit ben af ren træthed under mig, hvilket resulterede i en kæmpe skræmme på mit knæ. Det mærkede jeg dog slet ikke, for jeg havde væsentlig mere ondt alle andre steder. For pokker da! Jeg som troede, at jeg kendte til styrketræning – kom igen, Maria. Jeg er først ved at lære, hvad det ord betyder, kan jeg godt se.

Dræberprogrammet, som jeg har omdøbt det, skal jeg “kun” lave to gange om ugen. Derudover skal jeg løbe tre gange om ugen og træne Ronjas program to gange om ugen. Hurtig hovedregning viser altså, at jeg har træning 7 gange om ugen. Jeg holder fri om søndagen, og det betyder, at jeg skal træne dobbelt en af de andre dage. Løbeprogrammet bliver løbet mandag, torsdag og lørdag, Ronjas program træner jeg med hende, når hun kan og mit eget følger jeg formentlig mandag og fredag. Jeg overvejer dog, om jeg skal planlægge dette efter mit arbejdskalender. Jeg skulle jo gerne kunne gå op og ned af trappen inde på pubben.

Træningen i dag tog virkelig røven på mig. Jeg havde aldrig forestillet mig, at han ville dræbe mig så voldsomt i vores første træning, men jeg elskede hvert sekund af det! Det var hårdt, jeg svedte voldsomt og jeg kunne mærke, at min krop arbejdede løs. Det var lige dét, jeg manglede. Efter træningen gennemgik vi løbeprogrammet, og her fik jeg ris og ros ovenpå dagens træning. Han sagde, at det var et rigtig hårdt program, hvor jeg nok skulle blive bedre lynhurtigt, hvis jeg overholdt det. Så snakkede vi om mit delmål d. 26. oktober på 15K, og han sagde, at det var en glimrende test, hvor det ville være fantastisk, hvis jeg kunne det. Så kunne vi planlægge resten af året op til mit maraton uden problemer. Spændende! Det er nu, det begynder at blive seriøst, og jeg skal gøre mit bedste HVER dag for at komme i mål.

Da jeg havde samlet mine ting, klædt om og sagt farvel og tak skulle jeg jo bare ud i bilen og hjem. Første udfordring mødte jeg, inden jeg nåede ud på vejen. Jeg skulle ned af det, der føltes som 1.000.000 trappetrin, og jeg må ærligt indrømme, at jeg var ved at give op halvvejs. Av av av. Jeg satte mig herefter ind i bilen og kørte afsted uden de helt store problemer. Da jeg havde parkeret bilen på vejen herhjemme, skulle jeg ud af den. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at det tog mig 5 minutter, at komme ud. For fanden da, Kim! Da jeg endelig fik kæmpet mig ud og flovet mig over, at en dame havde fulgt med fra starten, skyndte jeg mig alt hvad jeg kunne (på daværende tidspunkt overhælede sneglene mig indenom) at komme ind til lejligheden. Her mødte jeg den endelige udfordring; trappen op til lejligheden. Her bør jeg nok nævne, at jeg bor i stuen og derfor har hele to trin op. Jeg fik kæmpet mig op, og jeg følte i det øjeblik, at jeg besteg Mount Everest. Pludselig forstod jeg, hvor hårdt det her maraton bliver. Viljen får mig i mål, ligesom den i dag fik mig gennem træningen, ned af trappen, ud af bilen og op at trappen. Jeg har viljen til det, og styrken er jeg ved at opbygge.

Kort sagt: Mangler du en træner, der er den bedste, så skal du tage til Fresh Fitness Rødovre og spørge efter Kim, han skal nok få dig i form. He’s your guy 😉

Jeg er simpelthen helt oppe at køre lige nu. Svimlende lykkelig og tilbage på bloggen med fuld kraft! Nu skal I bare høre, hvor heldig, jeg er:

I dag startede dagen fantastisk med mine yndlingsfag i skolen, engelsk og fransk. Hold nu kæft, hvor gør det mig dog glad i låget! Efter skole var det hjem for at tage en morfar, så jeg var maks klar til træning med Ronja i Fresh. Vi havde en aftale med en personlig træner, Charlie, som havde lovet os splinternye træningsprogrammer og en rundvisning, hvor han ville vise os, hvordan de forskellige øvelser skulle udføres. Halvdelen af Ronjas program havde vi fået tilsendt, men den restende halvdel samt mit program ville vi få ved fremmødet. Da vi dukkede op, fik vi dog den nyhed, at Charlie var flyttet hjem til Jylland og derfor ikke kunne hverken give os programmerne eller vise os øvelserne, og det gjorde mig helt ærligt rasende. Jeg prøvede dog at beherske min vrede, da det jo selvfølgelig ikke var de to medarbejderes skyld, men hold nu k*** hvor jeg dog sur, skuffet og irriteret over dårlig behandling. Bedst som jeg stod og var rasende meldte en meget bedre mulighed sig i form af personlig træner. Han hedder Kim, og han er chef træner i Fresh Rødovre. Dermed må han have styr på det! Han kiggede kort på det halve program til Ronja, vi havde modtaget, spurgte til hendes mål og hverdag (kvinden cykler jo 18-20 km hver dag!), og han sagde derefter, at han bare ville lave et helt nyt program til hende. Så sødt af ham! Samtidig lovede han, at han ville lave et program til mig, der passer til mit mål om maraton i Malibu næste år. PERFEKT.

Vi blev smidt hen på crosserne, hvor vi fik at vide, at vi skulle tage 5 minutter skiftesvis mellem fremad cross og baglæns. Baglæns?! Vi grinte lidt af ham, men gik så igang. Jeg skal lige love for, at det er meget hårdere baglæns, av av av. Efter 20 minutters tid kom Kim hen til os igen. Med sig havde han en kostplan, kaldet kemikuren. Den er hjernedød! Man følger den tre dage, eksempelvis man-onsdag, og så spiser man, som man vil de andre dage – dog ikke kage, kage, kage. Det lyder overkommeligt at følge den 3 dage, og så kan jeg følge min nuværende kostplan de resterende 4 dage af ugen.

Herefter gik vi i krig med styrketræningen. Vi skulle “bare” have vist, hvordan det skulle gøres, så vi kunne fuldføre programmet en anden gang på egen hånd. Vi var igennem omkring 10 øvelser, vil jeg tro, og det er hårde øvelser, kan jeg love jer for! Han fik rettet os, så vi gjorde det bedst muligt. Han noterede hver gang, hvor mange kilo vi kunne tage og skrev det ind i planen, så vi bare kan springe ud i det, når vi træner selv. På programmet står der også antal gentagelser og set. Så nemt og overskueligt! Efter vi havde gennemgået vores program, sagde han, at han gerne ville se min nuværende kostplan, så han kunne rette den til, hvis det krævede det. Det tog jeg selvfølgelig imod med åbne arme, så den er hermed sendt af sted til ham. Hvor er det dog spændende at se, hvad han har af kommentarer til den!

Her må jeg altså lige tilføje som en lille indskudt note, at jeg er vild med min nuværende kostplan. Faktisk har jeg tabt 1,3 kg på én uge, og det er jeg ganske godt tilfreds med!

Med Kims 3 dages kostplan kan man tabe op til 20kg på én måned. Det er jo det rene vanvid! Så meget skal jeg slet ikke tabe. Jeg mangler i princippet kun 10 kg, eller 9,9 for at være præcis, for at jeg er på min målvægt. Dog ville 15 kg ikke skade mig, men jeg vil ikke længere ned end det. Jeg skal være sund at se på.

Jeg aftalte med Kim, at jeg ville følge Ronjas træning to gange om ugen, og så vil jeg følge det program, han strikker sammen til mig mandag de resterende tre dage, jeg træner om ugen. Han sagde, at det ville blive hårdt. Jeg tror, hans præcise ord var: “Det bliver meget med syretræning. Når jeg er færdig med dig, har hele centret hørt dig”. F***! Jeg glæder mig seriøst meget. Mandag giver jeg gas direkte efter skole, og så håber jeg bare, at mit bedste er godt nok. Ellers må jeg bare forbedre mig, der er ikke andet for!

Lige nu sidder jeg med vådt hår og en træt krop under min dyne med et kæmpe smil på mine læber. Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg har været så heldig! Heldig at være omgivet af dygtige mennesker, der kan hjælpe mig i mål. Alt den hjælp jeg kan få, modtager jeg med kyshånd. Af hjertet tak til jer alle sammen. Til jer der giver støtte, råd eller redskaber jeg kan bruge, sender jeg min evige taknemmelighed. Jeg håber, I vil blive ved med at være der, til jeg står med armene over hovedet ved målstregen i Malibu. En lille ekstra tak til manden i mit liv som bakker mig op og husker at fortælle mig hvor sej, han synes, jeg er. Det går altså lige i hjertet hver gang! Tak alle sammen, jeg er beæret over, at jeg er så heldig at have jer. Hver og en. Tak.

Jeg beklager på forhånd, at der kommer til at være lidt stille på bloggen i den her weekend, men der sker en masse i privaten, som jeg lige skal på den anden side af først.

Jeg bliver simpelthen nødt til lige at dele lidt af min entusiasme med jer! Jeg besluttede i weekenden, at det skulle være slut med dårlige madvaner, da min krop slet ikke er der, hvor jeg vil have den. Nok må være nok, så jeg bestilte fluks et 6 måneders forløb hos HolstFit, som består af kostplaner. Disse planer vil undervejs blive rettet til, hvis dette er nødvendigt. 6 måneder for kun 400 kr kunne jeg altså ikke sige nej til, selvom min konto var tæt på tom i forvejen. Efter bestillingen modtog jeg en mail, hvor jeg skulle svare på nogle spørgsmål, så programmet blev lavet specielt til mig.

I går var jeg på indkøb, hvor jeg fik købt ind til hele den første uge + kød til hele måneden. Alt det fik jeg for ca. 800kr, og det er altså billigt for mad på en diæt! Jeg har før brugt omkring det dobbelte bare for at have til basis indholdet i forskellige diæter, og det er jeg træt af. Det skal være billigt, eller i hvert fald ikke dyrt, og det skal være til at få i min lille skod Føtex Food og i værste fald min lille Netto. Kan man ikke det, så mister jeg hurtigt modet, når der skal købes ind, og det betyder jo så, at man ikke får holdt sig til planen. Det eneste jeg ikke kunne få i min Føtex var protein pulver, og det havde jeg helt ærligt heller ikke regnet med. Derfor gik jeg ind på Bodylabs hjemmeside, da jeg kom hjem og bestilte denne med chokoladesmag. Jeg skal kun bruge 50g hver 3. dag, så der er til lang tid i den pakke, og så er prisen jo ikke så slem igen.

Jeg elsker at starte på nye mad- og træningsplaner, for jeg synes, det er så spændende at se, om det er noget for mig! Nu har jeg “bundet” mig til 6 måneder med hjælp og støtte, så jeg satser på, at jeg bliver fanget af det lyn hurtigt. Indtil videre er jeg i hvert fald kæmpe fan. Jeg er multi allergiker og maks kræsen, så at lave en diæt jeg kan bruge til noget er ikke en nem opgave for nogen. Alligevel er det faktisk præcis det, jeg har fået. Alle min livretter samlet i én diæt. Hvor heldig har man lige love at være? 🙂

I morges startede jeg så på denne diæt, og det blev med et festmåltid af den anden verden, eller okay, utrolig lækker morgenmad. Jeg snappede nogle veninder, og reaktionen var ens: “Hold kæft, det ser lækkert ud!” Det var det fandeme også! Jeg glæder mig allerede til jeg skal have det ikke om tre dage. Fantastisk start på dagen og den nye kostplan. Hvis det fortsætter på samme måde, bliver det nemt at være mig det næste halve år.

Som jeg lovede i mit tidligere indlæg, får I her billeder af mine nyeste træningsting, som jeg fik i gave af min mor, far og bror. Velkommen hjem, søde venner!