Ja, jeg regnede jo med, at jeg bare behøvede en uges pause, og så var jeg klar til at træne maks igen efter ulykken. Det har ikke været tilfældet. Jeg er faktisk først lige begyndt at gå normalt igen, og min nakke tager stadig livet af mig. Styrketræning lige pt er slet ikke muligt, men så må jeg gøre noget andet. Jeg har planer om lave cardio mandag morgen inden skole. Så jeg har indstillet uret til kl 5, og jeg glæder mig godt nok! Godt nok bliver det kun til cykling, men det er langt bedre end ingen ting. Jeg skal også prøve mit nye træningstøj af. Ih, det glæder jeg mig til!
Min uge er ret presset, så jeg får kun tid til træning inden skole, og det er faktisk også helt fint med mig. Mandag eftermiddag har jeg aftalt en studiedag med min veninde, for så kan jeg få lavet min prøveeksamen klar til fransk. Vi har den sidste månedstid haft et par studiedage sammen, og selvom vi slet ikke læser det samme, hjælper det virkelig på motivationen, at der er en anden, som også laver skoleting. Tirsdag skal jeg forberede eksamen med en af tøserne fra mit studie. Vi får udleveret vores eksamensspørgsmål, så det gælder bare om at få dem lavet bedst muligt, så de er ude af verden. Efter nogle timer med eksamensspørgsmål står den på arbejde for mig. Money in the bank! Onsdag er der Off Shore event, og derefter skal jeg ud og spise med min søde projekt gruppe, så hyggeligt! Torsdag er jeg faktisk ledig, så der kan jeg måske lokke min søde træningspartner med op og træne. Det er længe siden efterhånden!

Det bedste bliver dog fredag, hvor jeg tager til London for at besøge min veninde. Jeg har aldrig før været i London, så det glæder jeg mig utrolig meget til! Naturligvis bliver det bedste ved turen at have en hel weekend med min skønne veninde.

Efter London satser jeg på, at jeg er klar til at løbe igen. Jeg er kommet ud af form, er jeg sikker på. Det dur slet ikke, for jeg skal løbe 10K med min veninde d. 7. juni. Der er godt nok ikke lang tid til, men jeg må gøre det så godt, som jeg kan. Hun skal nok få mig gennem løbet, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men åh, jeg vil så gerne gøre det godt! Lad mig please komme ovenpå snart!

Nå ja, gider I lige krydse fingre for mig indtil torsdag? Jeg får svar på noget rigtig vigtigt, og jeg skulle gerne kunne juble, selvom jeg ikke forventer det.