Early bird

I går aftes sad jeg og kiggede min Fitness World app igennem, og jeg faldt over trofæerne, man kan “vinde”. Jeg har allerede optjent en del af dem, men der er en masse, jeg ikke har. Derfor satte jeg mig for, at jeg skal opnå så mange af dem som muligt. En af dem var Early Bird, som bliver givet ved, at man tjekker ind i FW inden 06.30. Lynhurtigt tog jeg en beslutning, og uret blev sat til kl 05.00. Normalvis kæmper jeg mig op kl 07.00, så jeg var næsten sikker på, at jeg ikke ville kunne stå op. Da uret ringede fløj jeg nærmest ud af sengen, og inden længe stod jeg i FW klar til at slagte fedt. Jeg startede ud på en cykel, hvor jeg gav maks gas og samtidig fik læst noget i min engelsk bog. To fluer med ét smæk. Efter 25 minutter skiftede jeg til løb, hvor jeg gav den maks gas. Jeg var godt smadret efter ca. 50 minutters cardio, så jeg smuttede i bad, og derefter stod den på skole. Jeg fik da også lige testet min nye drikkedunk fra Nutramina, og den er jeg altså vild med. Det var simpelthen så lækkert at have noget mig-tid, så det bliver bestemt ikke sidste gang! Jeg kunne godt finde på, at gøre det igen i morgen, men jeg har en lukkevagt på pubben, så vi er ude i 24 timer uden søvn. Jeg kunne måske nå at få presset en lur ind efter skole, og så kan det jo godt lade sig gøre.

En lille bonus info om noget helt andet. Jeg har de sidste to dage lavet kalkun steg og bagte kartofler til min kæreste og mig. Jeg købte ind for 64 kr samlet, og der var mad til to dage + to kartofler i overskud. Det er altså slet ikke dumt! Vi er to personer, så egentlig har det kun kostet 16 kr/person for en gang aftensmad. Det kan da dårligt gøres billigere! I fryseren lå der rodfrugter, så det fik jeg til uden at betale ekstra. I morgen skal vi slet ikke købe ind, da jeg har en masse kød i fryseren og alt tilbehøret, jeg har behov for i køleskabet. Lækkert! Så ja, billig uge madmæssigt!

Skærmbillede 2015-03-19 kl. 22.08.54 Skærmbillede 2015-03-19 kl. 22.09.09 Skærmbillede 2015-03-19 kl. 22.09.22

At overskride grænser

I dag har min træningspartner og jeg trænet anderledes, end vi plejer. Vi har nemlig været til holdtræning. Amalie skrev til mig i weekenden, at der var boksning i dag, og at hun havde tilmeldt sig, og så blev jeg jo nødt til at tilmelde mig. Så i dag stod den altså på boksning! Inden holdet startede var jeg vildt nervøs, for jeg er virkelig uden for min komfort zone. Jeg bryder mig ikke om, når jeg ikke er god til ting, men jeg måtte bare kaste mig ud i det. Opvarmningen gik bare slet ikke, jeg dur altså ikke til at koordinere min krop. Jeg blev lidt små flov, for jeg følte mig simpelthen så blottet. Da opvarmningen langt om længe var overstået gik resten super fint. Det er klart, at teknikken ikke er der endnu, men det kommer jo med tiden. Jeg fik også “ene undervisning”, hvor jeg havde en runde med instruktøren. Han roste mig helt vildt og kom med fed tips og rettelser. Det var jeg vild med! Efter det følte jeg mig meget mere på, for så vidste jeg, at jeg sagtens kunne. Det var sgu i grunden meget sjovt. Jeg glæder mig til næste gang, for der bliver en næste gang!

IMG_5453 IMG_5450 IMG_5452

Kærlighed til kage

Jeg har alle dage været helt tosset med kage! Det er nok min største last og min største craving. Det dur jo ikke at proppe sig med sukker og smør, som de flester kager består af, så jeg har faktisk bare holdt mig fra dem. MEN så var det lige, at min veninde sendte mig to opskrifter på banan kager. Eller egentlig er det muffins, men jeg dur ikke til at lave gode muffins, så jeg bagte dem som kage i stedet – i min rugbrødsform. Ja, man må jo bruge det, man har. I hvert fald blev det super lækkert! Der er ca. 10 stykker kage, og hvert stykke indeholder ca. 60 kcal, og det er jo slet ikke slemt.

Kagen indeholder:

2 æg

2 bananer

1 æble

50g havregryn

50g brun farin

50g mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vanillepulver

 

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 190 grader

Pisk æg og sukker

Bland bagepulver, vanillepulver og havregryn

Tilsæt mel

Skær lidt at æblet i tynde skiver og resten i små firkanter

Tilsæt firkanterne til dejen

Fordel enten dejen i kageform eller ca. 10 muffinsforme

Pynt med de tynder skiver æble

Bages i 15-20 min ved 190 grader

IMG_5426

Den gladeste i hele Danmark

Noget af et statemnet, men ikke desto mindre er det sandt. Jeg er SÅ glad! I går var det mandag, den bedste længe! Jeg startede dagen med at modtage et opkald fra min veninde, som er gravid. Hun havde været til sin første scanning, og den skulle jeg lige høre om. Baby har det godt og er lille bitte. Hun har ikke selv offentliggjort noget endnu, så hvem det er, vil jeg ikke afsløre… Endnu. Men jeg glæder mig, MEGET. Jeg fik efter vores lille snak et lille billede af min kommende yndlings bebs, og jeg er allerede forelsket i den lille klat. Ja, klat beskriver bedst bebs indtil videre. Lille nuttet klat.

Det ringede på min dør ved 14 tiden. Postmanden stod med en pakke til mig og jeg dansede rundt af begejstring. I denne pakke lå nemlig min præmie fra Sparta og Pågen. GoPro til mig, ja tak! Jeg glæder mig til at løbe med kamera på. Det bliver spændende! Jeg skal bare købe mig en holder til rundt om kroppen og et SD kort. Glæder glæder glæder mig til at bruge det.

Som om det ikke var nok gode ting på én dag, så fik jeg også et lækkert resultat hos min diætist. Jeg har på 4 uger tabt mig hele 5 cm i taljen. SÅDAN! Det er jeg simpelthen SÅ glad for, for jeg har virkelig trænet meget. Hvordan jeg fejrede det? Med en hyggeligt aften hos mine forældre, hvor der hverken blev sparret på pizza, is eller kage. Mange mener ikke, man kan spise noget som helst usundt, når man skal tabe sig. Hold nu op! Det er hverken sandt eller til at overleve. Jeg elsker at hygge med lidt snask nogen gange. Det skal der altså være plads til, ellers bliver det sgu for kedeligt.

I dag står den på neglehygge med min veninde, træning med hende og i aften træning med min normale træningspartner. Så der bliver givet gas i dag! Bedste start på ugen altså. Nu skal der gives fuld gas frem til næste aftale med min diætist om lidt over en måned.

Skærmbillede 2015-03-10 kl. 09.27.05

Inspiration

Det er efterhånden noget tid siden, jeg har delt billeder fra min træning, så det må da vist være på tide. Jeg er så heldig, at min træningsmakker finder det super naturligt at tage billeder og video, mens vi træner. Faktisk glemmer jeg tit selv, at jeg bør dokumentere min træning og få nogle gode motivations- og inspirationsbilleder, men så husker hun det da bare og står klar med kameraet. Det er sgu fedt.

 

IMG_5304IMG_5290_2Skærmbillede 2015-03-05 kl. 18.18.27 Skærmbillede 2015-03-05 kl. 18.19.15