Da jeg skulle lære at løbe de 5 km, fik jeg et løbeprogram, der var skånsomt, da jeg havde været meget ramt af skader. Jeg fulgte det til punkt og prikke, og jeg endte da med at gennemføre to 5 km løb i to weekender i træk. Da jeg skulle løbe de 10 km, var min træning op til meget mere ustruktureret, og det brød jeg mig egentlig ikke om. Jeg elsker når mit liv ligger i skema, og jeg elsker rutiner. Derfor tror jeg, at et løbeprogram er sagen for mig. Jeg har netop fundet et 24 ugers program, der går fra 5 km til halvmaraton, og det ser faktisk slet ikke tosset ud. Det passer mig super fint, at det er sat til 24 uger, for jeg har to måneder længere end det, til jeg skal løbe, hvilket betyder, at jeg har to måneder, hvor jeg kan løbe distancen, og så behøver jeg ikke få stress og irriterende nerver. Til gengæld kan jeg godt blive stresset ved tanken om, at jeg om 2 måneder (minus to dage for at være præcis) står ved starlinjen og skal løbe 15K. Hvordan er det lige meningen, at jeg skal kunne nå det? Men okay, det sagde jeg også om de 5K og de 10K, så mon ikke min vilje får mig i mål?

Derudover er jeg begyndt at tænke i nye baner. Måske det ville være lækkert at løbetræne med andre? En der er hurtigere og bedre en mig, som derfor kan presse mig en del. Til mit held mødte jeg en sød mand, Micky, da der var personalefest på pubben, og jeg stod i min brandert. Han er en sindssygt dygtig løber, og han har tilbudt mig sin hjælp gratis, så jeg kan komme i mål. Hvor sødt er det ikke lige?! Jeg bukker og takker. Derfor skal jeg til at træne lidt med ham også, altså løbetræne. Han har anbefalet mig nogle gode løbeområder, da jeg søger efter bakkede stier, skove osv., hvor der er mulighed for højdestigninger og intervaltræning. Han tilbød en fælles løbetur tirsdag, men der er jeg desværre ikke ledig. Jeg satser på, at vi finder en anden dag hurtigst muligt, for han er indbegrebet af en god løber. Han løber langt og hurtigt. Det vil jeg fandeme lære! Jeg er super spændt på at komme i gang med det.

Endnu en fed detalje: Fresh Fitness, mit træningscenter, har åbnet nyt center i Rødovre og åbner snart i Herlev. Det betyder, at de har et center lige ved min bedste veninde og snart også meget tæt på min skole. PERFEKT. Mandag går vi i krig med mit nye træningsprogram i det nye center. Jeg håber, at det sætter skub i det hele igen, for jeg har, for at være ærlig, været alt for doven på det sidste. Nu skal der ske noget, jeg skal nå op på 30 km løb om ugen fordelt på 3-5 løbeture, og jeg skal derudover træne muskler op med mit træningsprogram.  Fik jeg nævnt, at jeg starter i skole mandag og derfor også lige skal finde tid til at læse? Kom så, Maria!

Så kom d. 14. august, og så gik den igen. Jeg skulle opnå første delmål på vejen mod mit maraton i går. Planen var at løbe mit første 10 km løb nogensinde. Hvordan gik det så? Jamen jeg mødte op ved Gefionspringvandet kl 18:25, da jeg ville nå at se 5 km løberne blive sendt afsted. Jeg skulle selv løbe kl 19, og jeg var godt nok nervøs. Jeg rystede og min mave gjorde ondt. Klokken 18:30 gik startskuddet for 5 km løberne, og jeg kunne ikke lade være med at blive lidt sentimental over, at jeg havde udviklet mig, og jeg derfor ikke længere var med i den gruppe. Da klokken blev 18:50 åbnede himlen sig og regnen styrtede ned, hvilket ikke just hjalp på min nerver, da jeg aldrig har løbet i regn, og jeg frygtede for skader.

Pludselig var kl 19, startskuddet gik, og mine fødder begyndte per automatik at bevæge sig. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde regnet med, men jeg havde nok forventet, at feltet ville bestå af de meget hurtige løbere, hurtige løbere og nogle i samme tempo som mig. Jeg tog fejl. Efter blot 500 meter måtte jeg indse, at feltet kun bestod af hurtige løbere, og jeg fik svært ved at følge med. Jeg tog derfor hurtigt en beslutning om, at jeg ville følge mit eget tempo, om jeg så skulle komme sidst i mål. Så længe jeg kom i mål. Den første kilometer var langs vandet, og det var det stykke af ruten, jeg havde glædet mig mest til grundet udsigten. Desværre ødelagde regnen udsigten og den kraftige modvind gjorde det til mit hade stykke på ruten til min egen overraskelse. Til min store overraskelse løb jeg dog den første kilometer på 6:59, og jeg ligger normalt mellem 7:10 og 7:30. Det var for mig et tegn på, at jeg skulle sætte farten ned, så jeg kunne gennemføre alle 10 km. Jeg havde trods alt aldrig før løbet 10 km. Tempoet blev sat ned, musikken blev skruet op og jeg begyndte at finde ro til at tænke på alt andet end det skod vejr, jeg løb i.

Da jeg krydsede startlinjen for anden gang for at komme ud på den sidste halvdel af løbet, kunne jeg mærke, at jeg ikke ville holde uden stop hele vejen, og jeg bestemte mig derfor hurtigt for, at det var okay at gå, hvis jeg gjorde det i et hurtigt tempo, og at det kun var et kort stykke. Jeg overholdt disse kriterier, da jeg holdt første “pause”. Herefter løb jeg faktisk bare. Jeg huskede mig selv på, at jeg skulle nyde turen, selvom jeg flere gange overvejede at dreje fra på ruten og løbe hen til min bil i stedet. Jeg holdt ud, og jeg kæmpede videre. Det var hårdt som bare fanden, men jeg gjorde det. En særlig tak skal gå til de frivillige, der heppede mig hele vejen og til de tilfældige mennesker, der kom med positive tilråb, når jeg mest af alt havde lyst til at give op. De var mere end noget andet grunden til, at jeg kom i mål. Da jeg på sidste omgang kunne ane målstregen bredte et smil sig over mine læber, og det må have set tosset ud, men jeg var ligeglad. Jeg gav den alt, jeg kunne, og jeg løb den sidste del af ruten med et pace på 5:28, hvilket jeg stadig er imponeret over, at jeg havde energien til.

På trods af høj musik hørte jeg folkene omkring målstregen juble mig i mål, selvom de slet ikke kendte mig. De klappede, piftede og hujede, og i netop det øjeblik forstod jeg, hvad jeg havde gjort. Hvad jeg netop havde gennemført. Kommentatoren lød oprigtigt imponeret og overrasket, da han råbte i mikrofonen “Her kommer løber nr. 4449, Maria Langvad. Hun sætter slutspurten ind. Se hvor hun løber afsted for at minimere tiden selv efter 10 km.” Da jeg krydsede målstregen kiggede jeg rundt, og det var som om, alt gik i slowmotion. Som man ser en jubelscene på film, sådan føles det. Jeg fik slukket for Endomondo og sat kursen mod den bod, der havde vand og herefter mod boden med frugt. Jeg var helt høj på oplevelsen, så høj at mine ben slet ikke gjorde ondt, endnu. Pludselig hørte jeg kommentatoren igen. Han jublede sidste løber i mål. Jeg som troede, at jeg var den sidste. Endnu en sejr! Jeg satte mig på en bænk og drak noget vand, mens jeg tjekkede min tid. Mine damer og herre, jeg gennemførte mit første 10 km løb i tiden 01:23:17. Da jeg så tiden, begyndte jeg at græde, for jeg havde netop gjort det umulige. Jeg ville gerne i mål under 01:30:00, og det kom jeg i den grad!

Efter denne positive oplevelse glæder jeg mig til løbet i oktober på 15 km! Fra mandag starter jeg løbetræningen op til det. 15K, du kommer bare an! 😉 Ps. jeg var på vægten i dag, og den nye kostplan har fået mig til at smide 1,7 kg på én uge!

I går kom jeg igen ud på vejene med løbeskoene på fødderne. Jeg fik slået min personlige rekord på tid pr km. Jeg ligger normalt stabilt på 7:10, men i går ramte jeg både 6:46, 6:31 og 6:16. Da jeg kom hjem og så det, blev jeg vildt glad, og så gjorde det pludselig ikke så meget, at jeg kun fik løbet 3,43 km i stedet for den lange rute. Det var super fedt at løbe den hurtigere, så det må jeg gøre noget oftere. Jeg tror, at jeg i fremtiden vil tage den korte rute én gang om ugen, så jeg kan forbedre hastighed. Derudover skal jeg selvfølgelig stadig løbe mine to til tre andre længere ture om ugen. Torsdag er dagen, jeg skal løbe mit første 10 km løb, og jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke tror særlig meget på det. Jeg har endnu ikke været tæt på at løbe de 10 km. Jeg frygter, at jeg går kold lige omkring de 5, og så er der altså langt til mål! Dog har jeg besluttet, at jeg vil løbe så meget, som jeg kan, og så må jeg gå noget af ruten, hvis det er det, der skal til! Jeg ved, at jeg kommer til at løbe med pace på ca. 7:30, for jeg kommer aldrig i mål, hvis jeg løber meget hurtigere. Lidt hurtig hovedregning betyder, at jeg bør komme i mål på 1 time og 15 minutter. Det ville jeg slet ikke være utilfreds med! Jeg håber på, at jeg kan ramme en tid lige deromkring, men jeg ved, at jeg bliver ramt af træthed de sidste 5 km af ruten, så det kan sagtens betyde, at tiden bliver dårligere. Faktisk er jeg ret ligeglad med den tid, bare jeg kommer i mål. Det bliver spændende at se, hvordan det går mig den aften, og om benene vil, som jeg vil. Jeg må være ærlig og sige, at jeg er nervøs, men  jeg glæder mig.

Når jeg er ude og løbe, er det begyndt at irriterer mig, at jeg ikke kan følge med i min træning. Jeg slår altid Endomondo til, så jeg får opdateringer hver km, men jeg får ikke at vide, om jeg slår min personlige rekord. Jeg får kun tiden i alt, tiden på den sidste km og antal km i alt, og det er sgu ikke helt nok. Derfor har jeg bestemt, at jeg vil have mig et løbeur. Jeg er faldet pladask for Garmin Forerunner 220, så det er røget direkte ind på min ønskeliste. Så er spørgsmålet, om jeg gider vente så længe, eller om jeg køber det selv inden. Det sidste er nok mest sandsynligt, da jeg har det med at være utålmodig. Garmins ur kan findes her

Sommeren har været over os et godt stykke tid, og for mit vedkommende har det betydet en løsere (og dummere) kostplan. Min kæreste og jeg tager aftensmaden, som den kommer om sommeren, da vi ofte er ude om aftenen. Det betyder naturligvis, at det er svært at følge en kostplan, som jeg ellers ikke har det store besvær med. Fra i dag af kommer der dog andre boller på suppen! Jeg har kontaktet en dame, som laver træningsprogrammer efter ens ønsker og mål. Hun har i øjeblikket tilbud, så jeg var heldig at få det til 50 kroner, og det er jo ingen penge! Du kan finde hende her. Derudover har jeg fundet min gamle ven, 30 dages kuren, frem igen. Jeg brugte den, da jeg var på mit største, og uden motion tabte jeg mig over 10 kg på en måned. Denne gang træner jeg heftigt samtidig, så jeg håber, at det kan være medvirkende til, at jeg smider nogle overflødige kg. Jeg har tre uger til mit studie starter op igen, så jeg giver den maks gas med træning indtil da. Det må kunne give lidt ekstra. Når skolen først starter op igen, gælder det om, at jeg finder rytmen, hvor jeg balancerer mine to jobs, mit studie, mit privatliv og min træning. Det tager noget tid at få det hele til at passe sammen, men heldigvis plejer jeg at være god til det. Jeg er trods alt et ordensmenneske, der elsker at lave skemaer og planer, så det bør gå.

Dagens morgenmad i følge 30 dages kuren så således ud. Jordbær/banan smoothie og Kavli Flatbröd med fedtfattig ost