Kom nu, Maria

Jeg er SÅ træt af min lade holdning i øjeblikket. Jeg har planlagt, hvilke dage jeg skal løbe, og det går faktisk godt med at overholde det. Jeg har misset en dag, men der var simpelthen ikke tid alligevel, øv. I dag skulle jeg egentlig løbe 5 km, men min ryg er helt ødelagt. Det gør ondt at stå, gå og sidde. Det eneste der ikke gør ondt er at ligge helt strakt ud. Irriterende! Jeg håber, at det er væk i aften og senest i morgen tidlig! I går aftes ramte en følelse af utilfredshed mig. Jeg er ganske simpelt ikke tilfreds med, hvor min krop er i dag. Der er så lang vej igen, og det gider jeg altså ikke. Jeg har derfor googlet lidt, og der faldt jeg over Motionsklubben Amager. De har en masse forskellige aktiviteter på programmet, og en af dem er løb, hvilket jo lige er mig. De mødes tirsdag, torsdag og søndag. Der er to grupper, når de mødes. Den ene gruppe, den jeg starter ud med, løber omkring 5 km tirsdag og onsdag, søndag løber de omkring 7 km. Det passer mig utrolig godt! Jeg skal stadig være god nok, så jeg kan løbe 15 K i december, men hvis jeg løber de tre ture fast, kan jeg sætte mere fart på. Så skal det nok gå hurtigt med at løbe de 15K. Jeg kan jo altid sætte farten ned, så jeg kan holde længere. Når jeg har været på det hold i en måned sådan ca, vil jeg gerne skifte til det hold, der løber længere. De løber mellem 9 og 19 km, og det passer jo fint med mit mål om 15K i december og halvmaraton (21K) i april. Jeg endte med at sende formanden for Motionsklubben Amager en mail, og jeg håber, at hun vender tilbage inden for den næste uge, så jeg kan komme igang. Det koster 175kr om året, men det er jo lige til at overleve! Jeg ved godt, at dem der bruger klubben er væsentlig ældre end mig, men det betyder egentlig ikke så meget. Det der betyder noget er, at jeg har et hold, der venter på mig tre dage om ugen, så skal jeg jo afsted. Jeg har derudover kraftigt overvejet at genoptage min morgensvømning en gang eller to om ugen. Jeg skulle også gerne styrketræne noget oftere.

For at komme videre med mit vægttab har jeg planer om at starte hos en diætist. Jeg har hørt rigtig godt om Diætisthuset. Det koster desværre så mange penge, at jeg ikke får råd før det nye år. Det irriterer mig rigtig meget, at jeg ikke kan starte lige nu. Gid man kunne lave en afbetalingsordning og få studierabat. Jeg ville være lykkelig så! Jeg skal have Guldpakken, som indeholder første konsultation + Kostplan + 6 x opfølgende samtaler. Måske jeg efterfølgende vil have endnu flere opfølgende samtaler, men så kan man købe dem for 345 kr. Jeg bliver bare træt af, at jeg først kan starte i januar, for der starter ALLE. Alle dem der hurtigt falder fra igen i hvert fald. Dem der har spist lidt for godt i julen. Herre gud dog. Jeg mangler ca. 10 kg for at stå skrapt, og det vil jeg altså nå i 2015. Jeg har brug for, at jeg står til ansvar for en, som jeg ikke kan pynte på vægten over for. En som kan se mine fremskridt, og en der kan guide mig mod målet. Det er det, jeg mangler lige nu. Jeg vil så gerne starte lige nu! Men måske det er bedre, at jeg starter, når mine eksaminer er overstået. Så er der ingen stress.

Jeg glæder mig til at få svar fra Motionsklubben Amager og til at skrabe penge sammen til at starte hos Diætisthuset!

Støt mig og en rigtigt god sag

Der har været lidt stille på bloggen, men det er der en virkelig god grund til! Eller faktisk to. Den første er, at jeg har løbet en masse den sidste uges tid, og jeg har næsten husket at bruge Endomondo hver gang, så der kan I altså også følge mig nu! 🙂 Derudover er der sket det fedeste, og det er faktisk grunden til, at jeg ikke har opdateret herinde, for jeg ville lige have det helt på plads først. Jeg kan med stolthed i stemmen nu konstatere, at mit maraton næste år støtter en rigtig god sag. Jeg har valgt at starte en indsamling til Børnehjertefonden. Alle pengene der kommer ind går ubeskåret til Børnehjertefonden.

Hvordan fungerer donationerne så? Det skal jeg sige jer! Jeg skal løbe 42,195 km til november næste år. Hver kilometer søger jeg en sponsor til. En sponsor kan donere et beløb fra 20 kr og op til lige præcis det beløb, sponsoren kunne tænke sig. Man tager kontakt til mig og informerer mig om, hvor meget man har valgt at donere, hvilke(n) kilometer man ønsker at sponsorere, og så sørger jeg for at lave en liste, hvor beløb og sponsor fremgår af hver enkelt kilometer.

Kan man ikke donere penge til det fremragende formål uden at sponsorere en/flere kilometer? Selvfølgelig kan man det! Man kan donere præcis det beløb, man ønsker, når man bare følger linket. Man kan også vælge at forblive anonym, hvis man ønsker det. Lad mig en gang for alle gøre det tydeligt, at selv de mindste bidrag er guld værd, for de børn der er afhængige af Børnehjertefonden.

Børnehjertefonden tager sig af børn, der har medfødte hjertefejl. De sørger for at oplyse og give forebyggende råd til hjertebørn. Derudover giver de børnene oplevelser, så de kan få en barndom med bekymringsfri dage ligesom alle andre børn i Danmark. Børnehjertefonden forsker naturligvis også, for at de er forberedt på fremtiden. Vil I vide mere, inden I donerer penge kan I tjekke deres hjemmeside her.

Nok snak, mere handling! Jeg har doneret de første 300 kr, og jeg vil løbende donere flere penge, så vi kan komme i mål. Da jeg skulle teste om knappen virkede for at fremstå anonym, fremgår mit navn dermed ikke, men det gør det de næste mange gange. Jeg har en drøm om at nå 3000 kr, men det kan jeg ikke nå uden jeres hjælp! Del mægtig gerne linket via jeres Facebook og lad folk fra alle dele af landet donere penge til denne gode sag. Doner nu eller læs mere her.

I finder mine kontaktoplysninger under ‘kontakt’.

På forhånd tusind tak for støtten.

Mere shopping

En lille opdatering fra mig her til aften. Jeg har fået købt mig et par badesandaler! Det er måske noget, som de færreste ville være oppe at køre over, men jeg har en fest over det. Jeg har længe ønsket mig et par, og nu har jeg dem så. Ikke at det var et bestemt par, jeg havde haft i tankerne, bare badesandaler. De skal bruges til skiftesko efter træning i Fresh, that’s it. Jeg har indtil videre skiftet fra mine hverdagssko til træningssko inden træning og skiftet tilbage efter. Det er pisse ulækkert jo! Svedige, klamme, lugtende fødder i mine splinternye lækre hverdagssko, som btw er de lækreste Nike. Hold kæft, hvor er jeg glad for, at jeg ikke længere skal smadre dem! Så er der for alvor ingen undskyldning for ikke at tage op at træne. Det er efterhånden også længe siden, jeg har været oppe og styrketræne. Det vil jeg gøre igen fra næste uge igen. Den uge vi skal til at tage hul på, vil jeg fokusere på mit løb i stedet. Jeg skal lige igang igen stille og roligt, så jeg ikke går kold i det.
Nå, jeg ville egentlig bare lige vise jer mine nye badesandaler, som jeg er SÅ glad for! Igen var det de købt på gavekort, som jeg fik til min fødselsdag, der betalte. Kæmpe tak til jer for det! Jeg har stadig 61 kr tilbage, og de ender nok med at blive en lille del af den sum, jeg skal give for kompressionsstrømper.

Skærmbillede 2014-11-09 kl. 21.20.31

Jeg overvejer disse kompressionssokker, da de er diskrete, billige og gode.

Skærmbillede 2014-11-09 kl. 21.39.16

Styr på det hele… Næsten

Jeg praler med at være ordensmenneske med tendens til OCD, MEN lige pt er det som om, at jeg slet ikke kan følge med. Jeg passer ikke min skole, fordi jeg blev ramt af sygdom. Jeg passer ikke min træning, det er også grundet sygdom. Jeg passer ikke min kost, hvilket igen skyldes sygdom. Måske jeg i virkeligheden kommer ovenpå det hele igen, nu når jeg er rask. Jeg vil i hvert fald prøve! Jeg mangler i den grad at få styr på nogle forsikringspapirer! Jeg sender dem ind senest fredag. Det er planen. Så kan jeg nå at skrive et fyldestgørende brev samt vedhæfte alt, de skal bruge. Det er også på tide, at den sag bliver lukket. Udover dette skal jeg lave en masse fransk og engelsk til torsdag, ergo i morgen aften efter skole står den på lektier med lidt ekstra lektier til.

Men men men jeg har her til aften taget kampen op mod løse ender. Jeg er klar til at starte NU. Min kalender er fyldt med aftaler, som altid alt for mange, og nu er der så også tilføjet træningskalender, hvor der står antallet af kilometer, min løbetur den dag skal være. Jeg håber, at det gør det nemmere for mig at få bundet løbeskoene og trukket i løbetøjet. Det har været svært på det sidste, fordi det er blevet koldere udenfor, og jeg vil sgu ikke blive mere syg! Derfor er jeg lykkelig over, at jeg til min fødselsdag i fredags fik en masse gavekort til Sportsmaster og Intersport. Så lækkert altså! I dag har jeg derfor fået købt vanter, halsvarmer, pandebånd og tykkere løbesokker. Yes! Derudover har jeg ENDELIG (!) købt en sportstaske, som jeg kan bruge, når jeg er oppe til styrketræning. Der er plads til alt mit lort, håndklæde, sæbe og alt muligt andet. Jeg er allerede vild med den! Jeg kan derudover også sagtens bruge tasken til weekendophold eller andre gange, hvor jeg skal ud. Det er sgu da skide smart altså

Opdatering på personlige mål: Planen er stadig, at jeg skal nå 15K inden året er omme. Hvis jeg følger min plan, så når jeg det også. Jeg er spændt! Bare fordi julen er om hjørnet skal jeg ikke slappe af. Jeg kan heldigvis ikke lide julemad, så jeg bliver ikke tyk af det. Fedest, eller ufedest bør jeg nok skrive.

For at få tilfredsstillet mit OCD er jeg også igang med at lave et skema over, hvilke retter jeg kan lave til aftensmad. Gerne retter der er billige og som min kæreste også kan lide. Overvejer at prøve at lave en “sund” pizza. Måske han kan lide det? Ellers er det jo bare at lave to forskellige bunde – det er lige til at overskue sammenlignet med to helt forskellige retter. I første omgang skriver jeg bare ned, hvilke retter vi kan lide. Så kan jeg prøve at fordele det ud på dage. På den måde slipper vi for at købe ind HVER eneste dag. Så kan vi købe ind til omkring en uge af gangen, og så kan vi gøre det til billige penge. Håber jeg.

IMG_3838