Prioritering

Jeg har fulgt kostplanen, siden jeg fik den tilsendt af min søde diætist, og jeg har faktisk ikke haft spor lyst til at springe fra endnu. I dag er det d. 19. dag, og jeg kan nu konstatere, at det er den plan, jeg har haft lettest ved at holde. Jeg føler slet ikke et behov for andet mad, end der står på planen, og det er sgu da i grunden ret så fantastisk. Det sværeste er at få spist alt det, jeg skal. Der er så meget mad, synes jeg! Det har helt sikkert også hjulpet mig, at jeg har en madplan for aftensmaden, der gælder hele januar. Så er jeg på ingen måde i tvivl om, hvad jeg skal have, og det gør sgu indkøbene væsentlig nemmere! Jeg får leveret varer d. 1. fra Nemlig og resten af måneden køber jeg de småting, der mangler, når behovet for dem opstår. Altså er impulskøb (næsten) udryddet, og det er sgu noget, man sparer penge på!

I forhold til træning har det for at være ærlig været tæt på umuligt i de sidste par uger. Jeg står tidligt op, tager i skole, kommer hjem, laver lektier og forberedelser til efterfølgende dag, laver aftensmad, spiser, pakker taske, tager på arbejde og så går jeg i seng. Forfra dagen efter. Der er selvfølgelig dage uden job, men så er der i stedet ting som tøjvask og oprydning. Det er sgu et presset program! Men men men på fredag har jeg min eksamen, så jeg har valgt at fokusere på skolen ugen ud, og derefter står den på maks træning. Jeg ville meget gerne kunne tabe mig 2 kg inden næste gang hos min diætist. Det var det, vi aftalte, at jeg skulle. Jeg vil så nødigt skuffe hende og mig selv endnu en gang. Kosten er der, så skal jeg jo altså “bare” træne, og så er den der! Jeg skal bare lige ind i rytmen igen. Lørdag skal jeg træne med min nye træningspartner, og det glæder jeg mig godt nok meget til!

Som jeg skrev sidst, er mit maraton i år desværre aflyst, så jeg tager to halve og en masse andre løb i stedet. Der er bl.a. et løb hver første søndag i måneden, som kun koster 20 kroner, og der er forskellige distancer. Så i første omgang tager jeg den korte rute, og så øger jeg hver gang. 20 kr er jo virkelig ingenting! Da mit maraton blev aflyst tænkte jeg, at jeg bare ville tage det i april næste år – præcis et år efter mit første halvmaraton – og det er egentlig også helt fint, men der er flere ting, der spiller ind der. Det er ingen hemmelighed, at jeg længe har været skruk, og at mit største ønske er at få en familie med min dejlige kæreste. Vi har snakket meget frem og tilbage angående alt det praktiske i forhold til økonomi og mit studie. Sammen er vi nået frem til, at vi begge ser et lille nyt medlem inden for 2 år. Altså er det næste år, at vi skal forsøge at skabe vores lille vidunder. Jeg er udemærket klar over, at der kan gå lang tid, før det lykkes os, men chancen er der også for, at det lykkes i første forsøg. Derfor afhænger mit kommende maraton utrolig meget af det. Jeg løber naturligvis ikke et maraton, hvis jeg er for dårlig til det, eller hvis det ikke er sikkert for mini Andersen. Det må jeg tage til den tid, men det er med i overvejelserne i forhold til planlægning af løb og målsætning. Bliver jeg forhindret i at løbe maraton næste år, så tager jeg det efter mini er kommet til verden. Det er næsten også mere sejt, er det ikke?