Early bird

Hæng i, Maria

Nu står mit næste diætist besøg for døren, og jeg har mest af alt lyst til at aflyse. Jeg kan umuligt tro, at det er gået den rigtige vej. Jeg har haft mange aftener, alt for mange, hvor jeg ikke har spist hjemme, og dermed har jeg ikke kunne styre aftensmaden. Det kan mærkes, og med garanti ses på vægten. Jeg kan slet ikke overskue, at det skal gå dårligt. Nogen vil måske mene, at jeg tager sorgerne på forskud, og det gør jeg vel egentlig også, men jeg ved, at det er sådan landet ligger. Altså der er jo ikke andet for, end at jeg må komme op på hesten igen og give gas med træning og spise rigtigt. Det kan jeg jo sagtens. Jeg skal til diætist d. 15., så jeg har lige 13 dage til at give den gas, og det må jeg så gøre.

I morges var jeg oppe og træne i et andet center end jeg plejer, og det var jeg ikke kæmpe fan af. Centret var egentlig helt fint, men jeg kunne ikke finde de rigtige maskiner, omklædningsrummet eller holdsalen. Alt tog bare længere tid, og det gider jeg altså ikke. Det er bare et spørgsmål om tilvending og tryghed, for nu har jeg trænet i samme center i 3 år efterhånden, og der ved jeg, hvor tingene er – når de altså ikke rykker det hele rundt. Jeg er ikke god til forandring, men det kunne jeg måske blive. Jeg har i hvert fald tænkt mig at tage tilbage til det center her, for de har rigtig gode hold. Bedre end dem i “mit” center faktisk. Jeg er bl.a. tilmeldt nogle bikini bootcamp hold i det center, så jeg må til at finde den holdsal!

Bikini Bootcamp er noget, jeg ser frem til. Jeg er super spændt på, om jeg kan lide det og får noget ud af det. Den første uge har fokus på core, og der har jeg tilmeldt mig to hold i to forskellige centre. Jeg skal ud af min comfort zone, skal jeg! Det bliver spændende at se, hvad det lige går ud på. Jeg har i hvert fald planer om at følge bootcampen og deltage to-tre gange hver uge. Derudover vil jeg naturligvis have min normale styrke og cardio, så der burde komme gode resultater! Det håber jeg i hvert fald.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Early bird