Do’s and don’ts

Okay, nu har jeg længe undret mig over folks adfær i træningscentre. Altså jeg opfører mig jo nok også underligt i andres øjne, men der er alligevel nogle ting, jeg er ret træt af at se, når jeg træner. Derfor tænkte jeg, at jeg ville benytte min lille søde blog til at komme af med frustrationerne. Det skal ikke udelukkende være negativt, så jeg har naturligvis også nogle ting, som gør mig glad at se.

Først til det negative. Jeg er uendeligt træt af folk, der ikke tager hensyn. Folk der kun tænker ‘mig, mig, mig’. For det meste synes jeg, det er sundt at tænke ‘dig, mig, os’. Disse ‘mig, mig, mig’ typer går mig på nerverne, da de ikke tænker sig om, eller i hvert fald ikke viser nogen form for hensyn til menneskerne omkring dem. Det er typerne, der sveder – fred være med det jeg danner også en sø – og som ikke sprøjter maskinen af efterfølgende, men bare går videre og kaster med sved mod næste maskine. Det er typerne, der ikke rydder op efter dem selv, når de har benyttet vægtene i den ene ende af centret. Værst af alt er det typerne, der bliver siddende og fylder på en maskine, mens de tjekker deres Facebook, snakker med deres venner eller sender Snaps. Jeg bliver helt sindssyg! HVORFOR er det så vigtigt at sidde med sin telefon?! Jeg er i centret for at træne, ellers kunne jeg sgu da ligeså godt sidde på min sofa derhjemme. Måske det er mig, der er skør, men jeg forstår dem simpelthen ikke. Faktisk kommer jeg lige i tanke om en type, der slår alle andre med flere længder. Typen der sender dømmende blikke til stærkt overvægtige i et træningscenter. Der er jo en grund til, at den overvægtige har valgt at tage op og træne. De har indset, at de har et problem, og de gør noget ved det. Det er de mennesker, jeg har aller størst respekt for.

Dermed ender vi i de positive typer. Typen der er stærkt overvægtig, men skider på folks blikke og deres egen frygt. Dem har jeg kæmpe respekt for! Det er fandeme sejt! Jeg ved selv, hvordan det føles. Hvordan alle kigger, eller sådan føler man det i hvert fald. Typen der knokler på maskinerne og kaster med sved, hvilket naturligvis fører til, at de sprøjter maskinen af efter brug. Typen der spørger, om man er færdig med maskinen i stedet for bare at stille sig op og stirre. Typen der lader andre træne, men gerne tilbyder hjælp hvis den er nødvendig.

Skulle vi ikke alle sammen til at få en bedre opførsel, når vi er oppe at træne? Vi er der alle sammen for at forme vores krop, som vi ønsker den, og det skal vi da støtte hinanden i. I dag så jeg en lettere overvægtig kvinde give den gas på stepmaskinen, og jeg havde mest af alt lyst til at give hende den største high-five. Hun rockede løs til sin musik, mens sveden fløj fra hendes pande. Jeg stod på løbebåndet bag hende, og jeg kunne mærke hvordan jeg blev fyldt med glæde og kræfter, bare fordi hun var så glad. Hvor er det dog fantastisk! Gid man kunne sige noget til hende, et tak, men jeg ville ikke have, at hun opfattede det forkert og stødende, så jeg beundrede stille hendes kæmpe arbejde og gejst.