Inspiration

Farvel, 2014

Vi har passeret eksaminerne, julen og nytåret. I dag er det d. 2. januar, og jeg kan slet ikke følge med. Jeg synes, at årerne flyver alt for hurtigt forbi, og jeg er bange for, at jeg ikke når at nyde dem. 2014 blev et år med forandringer, store beslutninger og en forsikringssag hængende over hovedet. Når jeg ser tilbage, har det været et af de bedste år. Jeg har mødt modgang på mange måder, men jeg er kommet ud på toppen, og det er jeg stolt af. Jeg har sørget for at sætte mig nogle mål, og dem har jeg indfriet.

2015 bliver året, hvor jeg skal løbe mit første halvmaraton og endda også mit første maraton. Jeg er spændt! Træningen til det er startet, og jeg skal bare holde ved nu. I forhold til min kost har jeg været hos diætist for at udarbejde en plan, jeg kan holde. Jeg har udfra vores samtale og en masse råd fra diætisten lavet en madplan over aftensmad for hele januar. Det er endda sådan, at min kæreste kan spise den samme mad, så jeg slipper for at lave to forskellige retter. Fantastisk! Jeg lavede madplanen inden nytår, da jeg ville starte rigtigt ud i januar. Efter madplanen var på plads gik jeg online for at bestille den. Til dette brugte jeg Nemlig, da jeg tidligere har været en tilfreds kunde der. Jeg bestemte leveringstidspunktet skulle være d. 1. januar mellem 15 og 16. Det er jo super smart! Idéen bag var, at jeg vidste, jeg ville være træt og tømmermændsramt d. 1., hvilket ville føre til, at indkøbet ville blive udskudt. Det ville være fjollet. Så nu er fryser og køleskab fyldt til randen med varer fra Nemlig. Jeg har bestilt mad til hele måneden. Det eneste vi så skal i butikkerne efter er varer som mælk, pålæg, rugbrød og avocado. Det kostede mig lige over 1200 kr for alle varerne inkl levering, og det synes jeg godt nok er billigt for mad til en hel måned! Faktisk er der også noget af kødet, der først skal bruges i februar, fordi der er så meget af det. Det er jo helt vildt! Mange bruger 1500-2000 kr på mad om måneden, når de bruger meget, men min kæreste og jeg er dårlige til at holde prisen nede. Vi bruger gerne omkring 5000+ om måneden, og det er måske lige i overkanten. Så nu prøver vi os altså frem med madplan og Nemlig. Hvis januar går godt, fortsætte vi i februar.

På onsdag skal jeg til kontrol hos min søde diætist, og det er jeg godt nok ikke vild efter. Jeg ved nemlig, at jeg ikke har passet træning og kost grundet stressede eksaminer og julen, hvor man altid spiser ude. Jeg håber, at jeg ikke har taget alt for meget på, men jeg regner desværre med et par kilo. Øv. Nå, men man skal heller ikke dvæle for meget ved det. Nu er 2015 startet, jeg har to træningspartnere og en kostplan, så det kan vel ikke gå helt galt. Fresh, hvor jeg træner nu, bliver til Fitness World, så jeg kan pludselig træne i mange flere centre (=ingen undskyldninger). Der skal ske noget, og det skal være nu! Når skolen starter igen mandag skal jeg være klar mentalt. Klar til skole, men endnu mere klar til at tage træningsting med i skole og tage direkte til træning bagefter. Gejsten er der, så det hele skal nok gå.

 

Rigtig godt nytår!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration