Lidt stilhed

Jeg klapper i mine små tykke hænder

Jeg er simpelthen helt oppe at køre lige nu. Svimlende lykkelig og tilbage på bloggen med fuld kraft! Nu skal I bare høre, hvor heldig, jeg er:

I dag startede dagen fantastisk med mine yndlingsfag i skolen, engelsk og fransk. Hold nu kæft, hvor gør det mig dog glad i låget! Efter skole var det hjem for at tage en morfar, så jeg var maks klar til træning med Ronja i Fresh. Vi havde en aftale med en personlig træner, Charlie, som havde lovet os splinternye træningsprogrammer og en rundvisning, hvor han ville vise os, hvordan de forskellige øvelser skulle udføres. Halvdelen af Ronjas program havde vi fået tilsendt, men den restende halvdel samt mit program ville vi få ved fremmødet. Da vi dukkede op, fik vi dog den nyhed, at Charlie var flyttet hjem til Jylland og derfor ikke kunne hverken give os programmerne eller vise os øvelserne, og det gjorde mig helt ærligt rasende. Jeg prøvede dog at beherske min vrede, da det jo selvfølgelig ikke var de to medarbejderes skyld, men hold nu k*** hvor jeg dog sur, skuffet og irriteret over dårlig behandling. Bedst som jeg stod og var rasende meldte en meget bedre mulighed sig i form af personlig træner. Han hedder Kim, og han er chef træner i Fresh Rødovre. Dermed må han have styr på det! Han kiggede kort på det halve program til Ronja, vi havde modtaget, spurgte til hendes mål og hverdag (kvinden cykler jo 18-20 km hver dag!), og han sagde derefter, at han bare ville lave et helt nyt program til hende. Så sødt af ham! Samtidig lovede han, at han ville lave et program til mig, der passer til mit mål om maraton i Malibu næste år. PERFEKT.

Vi blev smidt hen på crosserne, hvor vi fik at vide, at vi skulle tage 5 minutter skiftesvis mellem fremad cross og baglæns. Baglæns?! Vi grinte lidt af ham, men gik så igang. Jeg skal lige love for, at det er meget hårdere baglæns, av av av. Efter 20 minutters tid kom Kim hen til os igen. Med sig havde han en kostplan, kaldet kemikuren. Den er hjernedød! Man følger den tre dage, eksempelvis man-onsdag, og så spiser man, som man vil de andre dage – dog ikke kage, kage, kage. Det lyder overkommeligt at følge den 3 dage, og så kan jeg følge min nuværende kostplan de resterende 4 dage af ugen.

Herefter gik vi i krig med styrketræningen. Vi skulle “bare” have vist, hvordan det skulle gøres, så vi kunne fuldføre programmet en anden gang på egen hånd. Vi var igennem omkring 10 øvelser, vil jeg tro, og det er hårde øvelser, kan jeg love jer for! Han fik rettet os, så vi gjorde det bedst muligt. Han noterede hver gang, hvor mange kilo vi kunne tage og skrev det ind i planen, så vi bare kan springe ud i det, når vi træner selv. På programmet står der også antal gentagelser og set. Så nemt og overskueligt! Efter vi havde gennemgået vores program, sagde han, at han gerne ville se min nuværende kostplan, så han kunne rette den til, hvis det krævede det. Det tog jeg selvfølgelig imod med åbne arme, så den er hermed sendt af sted til ham. Hvor er det dog spændende at se, hvad han har af kommentarer til den!

Her må jeg altså lige tilføje som en lille indskudt note, at jeg er vild med min nuværende kostplan. Faktisk har jeg tabt 1,3 kg på én uge, og det er jeg ganske godt tilfreds med!

Med Kims 3 dages kostplan kan man tabe op til 20kg på én måned. Det er jo det rene vanvid! Så meget skal jeg slet ikke tabe. Jeg mangler i princippet kun 10 kg, eller 9,9 for at være præcis, for at jeg er på min målvægt. Dog ville 15 kg ikke skade mig, men jeg vil ikke længere ned end det. Jeg skal være sund at se på.

Jeg aftalte med Kim, at jeg ville følge Ronjas træning to gange om ugen, og så vil jeg følge det program, han strikker sammen til mig mandag de resterende tre dage, jeg træner om ugen. Han sagde, at det ville blive hårdt. Jeg tror, hans præcise ord var: “Det bliver meget med syretræning. Når jeg er færdig med dig, har hele centret hørt dig”. F***! Jeg glæder mig seriøst meget. Mandag giver jeg gas direkte efter skole, og så håber jeg bare, at mit bedste er godt nok. Ellers må jeg bare forbedre mig, der er ikke andet for!

Lige nu sidder jeg med vådt hår og en træt krop under min dyne med et kæmpe smil på mine læber. Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg har været så heldig! Heldig at være omgivet af dygtige mennesker, der kan hjælpe mig i mål. Alt den hjælp jeg kan få, modtager jeg med kyshånd. Af hjertet tak til jer alle sammen. Til jer der giver støtte, råd eller redskaber jeg kan bruge, sender jeg min evige taknemmelighed. Jeg håber, I vil blive ved med at være der, til jeg står med armene over hovedet ved målstregen i Malibu. En lille ekstra tak til manden i mit liv som bakker mig op og husker at fortælle mig hvor sej, han synes, jeg er. Det går altså lige i hjertet hver gang! Tak alle sammen, jeg er beæret over, at jeg er så heldig at have jer. Hver og en. Tak.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt stilhed