En erfaring rigere

Nyt nyt nyt!

Ih altså, så gjorde jeg det sgu igen. Jeg var i Fields for at købe en fødselsdagsgave, hvilket jeg også fik gjort, men jeg kunne bare ikke lade være med lige hurtigt at kigge i Sportsmaster, Sportigan og Intersport. Mærkeligt at det ikke længere er kjoler og stiletter, der trækker, men derimod træningstøj og kondisko. Jeg var egentlig bare inde for at kigge, men så tænkte jeg på mine vabler efter sidste træning, og så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville kigge på træningshandsker. På den måde kunne jeg også prøve mig frem med størrelserne. Jeg endte med et par fine sort og pink lædder handsker fra Casall i størrelse medium. Det tog mig ikke lang tid at overveje, om jeg skulle have dem, og sekunder efter lå de i en lille pose og jeg stod med en bon i min hånd. Jamen dog. Nu glæder jeg mig bare til at prøve dem og se, om det kan hjælpe mig. Det er jo ikke hver dag, jeg får brug for dem, men det behøver jeg heller ikke. De kostede alligevel “kun” 199 kr.

Efterhånden har jeg det meste udstyr til træning, men det kan godt blive bedre endnu. Jeg skal have fingrene i et væskebælte, og det skal egentlig bare være hurtigst muligt. På tirsdag får jeg to par nye fine Nike sko, et par til hverdag og et til træning. Det glæder jeg mig godt nok til! Derudover har jeg set, at man kan købe en DTU vandflaske, og det skal jeg da have! Jeg kunne sagtens bruge en ekstra vandflaske, så den skaffer jeg mig nok allerede i morgen.

Det var egentlig meningen, at jeg ville tage fra Fields til Fresh, da det er lige ved siden af, men da jeg satte mig i bilen kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt hårelastisk og hårnåle, og er der en ting, jeg nægter, så er det at træne med løst hår! Derfor kørte jeg i stedet hjem og gik en laaaang tur med min lille hund, inden jeg kastede mig på sofaen med computeren på skødet og bloggen åbnet op. Jeg er ærgerlig over, at jeg må droppe en træning, MEN jeg har skam allerede fundet en løsning! I morgen skal jeg først møde kl 13, så inden det tager jeg op og træner morgendagensprogram med cardio og styrke. Når jeg så er færdig med det, tager jeg dagens program med cardio og styrke. Så får jeg lynhurtigt rettet op på det. Jeg glæder mig!

Indtil videre har skolen gjort det utrolig nemt for mig at planlægge min træning. Jeg har godt nok heller ikke været på job siden studiestart, men alligevel. Jeg får trænet mine dagsprogrammer igennem på 1-2 timer om dagen, og det passer mig perfekt! I morgen står den som sagt på morgentræning, og der regner jeg med ca. 3 timer. Derefter går turen til DTU og lige efter skole skal jeg på job. Jeg får en travl dag i morgen, men jeg er fan!

Skærmbillede 2014-09-04 kl. 16.30.11 Skærmbillede 2014-09-04 kl. 16.30.22 Skærmbillede 2014-09-04 kl. 16.30.34

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En erfaring rigere